Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
     

Forside | Kontakt os
  SEMINARER & MØDER

Her kan du se hvilke
Øko-net arrangementer, seminarer og møder der er på tapetet eller har været afholdt.

 



ØKO-NET’s 20 ÅRS FØDSELSDAG

i Kvindesmedien på Christiania

tilbage til oversigt

 

INVITATION TIL RECEPTION

ØKO-NET’s 20 ÅRS FØDSELSDAG i Kvindesmedien på Christiania (med sang-release af en helt nyt sang...)

Torsdag d. 23. januar 2014 kl. 18.00-22.30

Vi glæder os til at se medlemmer, samarbejdspartnere & venner af Øko-net
til receptionen og trakterer med et økologisk glas vin & øko Thy øl mm.

PROGRAM:
18.00-19.00: Velkommen & Netværk
Ofte er vi i Odense i Jens Galschiøts smedeværksted, men denne gang er det altså hos de skønne kvinder (og én mand) på Kvindesmedien. Men vi har altså taget Jens Galschiøt med!

19.00-19.30: Reflektions- & Festtale
- v. Jens Galschiøt, billedhugger

19.30-21.00: Sang-release & Musik
NORDKAP har skrevet en ny sang: DU FAGRE, GRØNNE GREN. Dette er release på første sang til et nyt musik-CD-projekt for miljøet - den første sang i en ny række protest-sange for en bæredygtig, mere retfærdig og solidarisk verden.
Efter Nordkap vil der være flere sange ved Mads Mouritz fra Mouritz/Hørslev Projektet

21.00-22.30: Netværk, Hygge & Vi Ses i 2014!

Se også Nyt fra Øko-net, januar 2014 - hent pdf her:
http://web.eco-net.dk/home/NytEco-net_januar2014.pdf

Og læs på: http://larsmyrthu-nielsen.dk/?p=59
Nogle TANKER I ANLEDNINGEN AF ØKO-NET / NETVÆRKET FOR ØKOLOGISK FOLKEOPLYSNING & PRAKSIS’s 20 ÅRS FØDSELSDAG & JUBILÆUM D. 23. JANUAR 2014. ET RUNDT HJØRNE DER GIVER ANDLEDNING TIL AT UDNÆVNE 2014 TIL “Aktions-år for FOLKEOPLYSNING & UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG OMSTILLING & UDVIKLING – HELE 2014″.

**

Og find det UDDYBENDE og beskrivende PROGRAM herunder:

18.00-19.00: Velkommen & Netværk
Nyd det egenartede lokale, hinanden og lidt til ganen. Øko-net kan fejre sin 20 års fødselsdag, og det gør vi med denne lille reception, denne gang i det grønne hjerte af Hovedstaden, Christiania, der har været et bud på bæredygtig omstilling fra sin start (med social, økonomisk og økologisk praksis). Ofte er vi i Odense i Jens Galschiøts smedeværksted, men denne gang er det altså hos de skønne kvinder (og én mand) på Kvindesmedien. Men vi har altså taget Jens Galschiøt med!

19.00-19.30: Reflektions- & Festtale
Jens Galschiøt, billedhugger, Galleri Galschiøt & Art In Defense Of Humanisme, AIDOH.dk

Det Frie Ord - skulle nogle føle trang og lyst til at sige et par bevingede ord i løbet af aftenen er der rum til det!

19.30-21.00: Sang-release & Musik
NORDKAP har skrevet en ny sang: DU FAGRE, GRØNNE GREN. Dette er release på første sang til et nyt musik-CD-projekt for miljøet - den første sang i en ny række protest-sange for en bæredygtig, mere retfærdig og solidarisk verden. Efter præsentationen af den nye sang spiller Nordkap også en håndfuld af deres andre sange. Nordkap er et ungt band fra Odense, og de præsentere sig som; ung naivitet og håbefuld melankoli i form af ærlige, danske sange. Efter dem vil der være flere sange ved Mads Mouritz fra Mouritz/Hørslev Projektet – han spiller bl.a. Mouritz/Hørslev Projektets sang SÅ ER DET KLARET fra Klimaalarm-cd’en fra 2009.

Rock med holdninger – også i 2014! Peter Ingemann, revisor og musiker, var med og havde en finger med i spillet, dengang Øko-net i 2004 udgav fælles-CD’en BÆREKLANG - Sange for Bæredygtig Udvikling. Den blev forvarslet med udgivelsen af en single-CD med Lars Lilholt Band, ved Øko-nets 10 års jubilæum, med nummeret »Gaia«. Traditionen blev fulgt op i 2009, hvor Øko-net ved sit 15 års jubilæum udgav nummeret »Biler« med Juncker & Jonas Breum feat. Jøden, der senere udkom på CD’en KLIMAALARM, december 2009, op til COP15 Klimatopmødet i København. Traditionen holdes i hævd, og visionen er denne gang, at vi hver måned, i hele 2014, vil lancere en ny sang, der så i slutningen af 2014 samles til en fælles-CD. Vi har inviteret Peter Ingemann til at give det nye projekt og den første sang nogle flyvende ord med på vejen! Dette er hermed også en invitation til bands og solister om at sende forslag, til nye protest-sange, til Øko-net, hen over hele året 2014! Vi hylder mottoet:
Rock for mindre klode-slitage! Rock med!

21.00-22.30: Netværk, Hygge & Vi Ses i 2014! Bliv hængende lidt og drik en øl!

Det vi ønsker os, hvis du/I tænker på at tage en gave med, er dit/jeres medlemskab og/eller støttebidrag (se www.eco-net.dk), så vi kan få bedst gang i 2014 og få Grønt Overblik og visionen om 100 lokale ankerpersoner realiseret. Vi glæder os til at se jer til en hyggelig og munter aften!! Endda præcist på 20-året for Øko-nets stiftelse på Den frie Lærerskole i Ollerup, med 170 deltagere, d. 21.-23. januar 1994 – indbydelsen lød den gang: ”Økologi for fremtiden” – et møde for livet! Se indbydelsen fra december 1993 (det var ca. 4 år før vi fik en hjemmeside og overhovedet kendte til internettet! Som tiden dog går!): www.eco-net.dk/Blad/Bladene/Blad1F.html

Øko-nets 20 års-receptionen holdes i forlængelse af at Undervisningsministeriet, samme dag, afholder konferencen ”Vær med til at skabe bæredygtig udvikling - det begynder med undervisningen” i København. Konferencen præsenteres som en del af ministeriets samlede indsats for at styrke Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU), og at den gennemføres som en del af FN’s 10-år for UBU. Vi takker for ’gaven’ og kommer gerne og fejre vores 20 års dag hos jer, og I er også rigtig velkomne efterfølgende hos os. Vi håber samtidig at I vil kigge grundigt på de 7 anbefalinger for UBU som vi kom med ved den nationale halvvejs-konfernce for FN-tiåret., og som vi i samarbejde med ’92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling’, præsenterede for Folketinget og den daværende regering, d. 10.11.10. De er stadig aktuelle og kan hentes her: www.ubu10.dk/pages/news.asp?id=27

Desuden falder fødselsdagen sammen med SharingCopenhagen Åbningscermoni, i anledningen af at København er kåret som Europas Grønne Hovedstad i 2014! Vi fejrer det hele, og ses!

FIND VEJ
til Kvindesmedien
på Christiania
(Adressen er:
Mælkevejen 83 E,
1440 København)
www.kvindesmedien.dk
Bus nr. 9A kører fra Hovedbanen og næsten til døren – stå af ved CA-hovedindgangen, og spørg evt. om vej det sidste lille stykke.

Arrangementet er tilknyttet disse organisationer
i Øko-info/De Grønne Sider:
Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis / Øko-net

 


  FAKTA


Dato
23. januar 2014

Start: 18.00
Slut: 22.30

Sted
Kvindesmedien på Christiania
Mælkevejen 83 E


Arrangør(er):
Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis / Øko-net

E-mail
eco-net@eco-net.dk

Telefon
62 24 4324

WWW
http://web.eco-net.dk/home/NytEco-net_januar2014.pdf