Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
     

Forside | Kontakt os
  SEMINARER & MØDER

Her kan du se hvilke
Øko-net arrangementer, seminarer og møder der er på tapetet eller har været afholdt.

 



FREMTIDSVISIONER FRA UDKANTSLAND

– en aften i bæredygtighedens tegn! + MIKAEL K & KLONDYKE i koncert...

tilbage til oversigt

 

En aften i anledningen af Rio+20, dvs. 20-året for Rio-topmødet om Miljø- og Udvikling og Agenda 21-dagsordenen, og at cykelkaravanen Tour de Future, der cykler for at oplyse om Rio+20, kommer til Svendborg. Rio+20 er det kommende verdenstopmøde for bæredygtig udvikling i Rio i juni 2012.

Mød under arrangementet nogle afSvendborgs grønne iværksættere og igangsættere, og få input fra bl.a. Go2Green, Visionsgruppen for landdistrikterne m.fl.
Der bliver også en koncert med Mikael K & Klondyke, med sange fra udkantsland – sådan ét land man siger vi ér fra! Det land som nogen også ynder at kalde forkantsdanmark – uanset hvad så er det herfra vores verden går og her vi skal bidrage til vores fælles fremtid.
Arrangørerne har lagt vægt på at denne aften også er en netværks aften – så ta’ dine netværks-sko på og få tungen på gled – mød nye og gamle venner - og udvid dit netværk!
MASKINEN …det bedste ALTERNATIV til alt det andet… laver økologisk folkekøkken og der kan købes suppe! Besøg Maskinen på nettet her: www.maskinen.info
Der vil også være én mindre bar til aftenen, med salg af økologisk vin, vand og øl.

Efter cykelkaravane gennem byen, musik og taler (bl.a. v. borgmesteren) på torvet (16.00-17.45) fortsættes i salen hos AOF med:
18.00-19.00 – Netværk, Maskinens økologiske folkekøkken og øko-bar.

19.00-19.45 – MIKAEL K & KLONDYKE – første sæt

19.45-20.30 – Taler og præsentation af nogle grønne og visionære projekter fra Svendborg og Sydfyn – mød:
Lasse Helner, musiker og medlem af Visionsgruppen, nedsat af By-, Bolig-
og Landdistriktsminister Carsten Hansen, for folkelig debat om landdistrikterne i 2030:
“Hvad er den nye visionsgruppes opgave – og tænker den på bæredygtig udvikling?”
Erik Jakobsen, leder af Aftenskolen, AOF Center Sydfyn:
“Folkeoplysning og bæredygtig udvikling – at lære sig til forandring”
Rudi Kragh Rusfort, Husetsweb, og partner i Go2Green:
“Det nye klimainitiativ der arbejder for at skabe grønne jobs i Svendborg Kommune”
Arne Ebsen (T), byrådsmedlem i Svendborg Kommune og formand for Nærdemokratiudvalget
“Nærdemokrati og fællesskab er et vigtigt udgangspunkt for lokal bæredygtighed”

20.30-21.30 – MIKAEL K & KLONDYKE – andet sæt (tjek dem på www.klondyke.dk)

21.30-23.00 – Netværk, evt. spørgsmål til aftenens taler og præsentationer og fortsat økologisk bar.
Vi slutter senest kl. 23, da der skal gøres klar til 1. maj arrangement i den gamle arbejdersal,
som AOF Center Fyn har stillet til rådighed for aftenen.
Der er gratis entré til aftenen – Vel mødt!

Denne aften i bæredygtighedens tegn, er arrangeret og sponsoreret af:
AOF Center Fyn
Nærdemokratiudvalget i Svendborg
Tour de Future v. Mellemfolkeligt Samvirke
Øko-net/Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis

Arrangementet er tilknyttet disse organisationer
i Øko-info/De Grønne Sider:
Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis / Øko-net

 


  FAKTA


Dato
30. april 2012

Start: 18.00
Slut: 23.00

Sted
AOF Center Fyn
Vestergade 23
5700 Svendborg

Arrangør(er):
Øko-net

E-mail
eco-net@eco-net.dk

Telefon
62 24 43 24

WWW
web.eco-net.dk/home/tourdefuture_program_300412.pdf