Øko-net’s seminar og årsmøde
d. 18. - 20. januar 2002 på Båring Højskole
Mød og oplev i weekendens løb:
Eyvind Vesselbo (V)
Pernille Blach Hansen (S)
Jørn Jespersen (SF)
John Holten-Andersen
Ejvind Larsen
René Karottki
Kim Carstensen
Nina Schiøtz
Program
Fredag d. 18. januar
16.00 - 18.00: Ankomst og indkvartering
18.00: Aftensmad
19.15: Samling i mødesalen og velkomst v. Lars Myrthu-Nielsen, sekretariatsleder i Øko-net, og højskoleforstander Bjarne Ottesen, der vil give en kort introduktion til Båring Højskole og dens arbejde med bl.a. bæredygtighed og medborgerskab.
Tema - fredag aften:
Den danske plan for bæredygtighed og den globale sammenhæng - en aften med indbudte politikere
Miljøordførerne fra hhv. Venstre, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti indleder aftenen med hvert et oplæg med bl.a. udgangspunkt i nedenstående emner.
Eyvind Vesselbo (V), miljøordfører for Venstre og formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Pernille Blach Hansen (S), miljøordfører for Socialdemokratiet
Jørn Jespersen (SF), miljøordfører for Socialistisk Folkeparti, tidligere formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Efterfølgende er der fælles debat
Emne-oplæg til politiker-debatten:
Danmarks nationale plan for bæredygtig udvikling skal fremlægges på Verdenstopmødet for bæredygtig udvikling i Johannesburg, september 2002.
- S-R regeringen kom i juni 2001 med dens bud på en dansk national strategi for bæredygtig udvikling. Men står vi nu reelt - med den nye V-K regering - over for et politikskifte på miljøområdet og derfor over for en ny offentlig debatrunde om, hvordan den danske strategi for bæredygtig udvikling skal se ud?
- Hvordan får vi i det hele taget skabt en politisk debat og en reel folkelig inddragelse i og interesse for den fortsatte proces om bæredygtig udvikling, som hele processen siden Rio-topmødet om miljø og udvikling i 1992 har lagt op til, bl.a. med Agenda 21-deklarationen?
- Hvordan skal Danmark føre arbejdet videre med planerne for ‘en global aftale’ (A Global Deal), som et næsten enigt Folketing vedtog d. 29. maj 2001 (læs nærmere derom på side 6) - en aftale, bl.a. med målet at give fuld gældslettelse for de fattige lande og et åbent marked for de fattige landes produkter, mod at de forpligter sig til at efterleve globale miljøregler?
Lørdag d. 19. januar
8.00: Morgenmad
9.00: Tema - lørdag formiddag:
Politik og bæredygtig udvikling
To oplæg med efterfølgende debat:
John Holten-Andersen, sekretariatschef for Naturrådet og medredaktør af tidsskriftet SALT:
»Interesse- eller værdipolitik«
Ejvind Larsen, journalist, Dagbladet Information:
»Kan folkeflertallet vindes når sandheden skal ses i øjnene?«
11.00 - 11.20: Pause
11.20 - 12.00: Fortsat debat
12.00 - 13.30: Frokost
13.30 - 15.45: Eftermiddagens tema:
Verdenstopmødet for bæredygtig udvikling
Det er verdenstopmødernes tid - EU, WTO og FN holder jævnligt internationale møder om fremtiden - men er der en grundlæggende fælles dagsorden for udviklingen?
Eftermiddagen har to oplæg om den kommende danske deltagelse i Verdensmødet for bæredygtig udvikling - med indblik fra hhv. den officielle danske deltagelse og den danske NGO-deltagelse.
René Karottki, specialrådgiver i Udenrigsministeriet vedr. Verdenstopmødet i Johannesburg 2002
Kim Carstensen, generalsekretær i Verdensnaturfonden, der også er medlem af 92-gruppen, som er et samarbejde mellem 20 danske udviklings- og miljøorganisationer om opfølgningen på FN’s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro 1992
15.45 - 16.00: Pause - åben bar
16.00 - ca. 18.00:
Generalforsamling i Netværket / Øko-net. Dagsorden iflg. vedtægterne (kan findes på Øko-net’s hjemmeside), herunder beretning om Netværkets forgangne år. Forslag, der ønskes drøftet på generalforsamlingen, sendes senest 14 dage før mødet til bestyrelsen / sekretariatet.
19.15: Festmiddag med økologisk buffet
Senere er der fest med musik af Højt til Loftet, der spiller glad dansemusik med glød og gejst. Akustisk musik, der uanset elektrisk forstærkning lyder iørefaldende godt. Rullende rock, rykkende reggae og svedig swing samt blide ballader og sørgmodige sjælere.
Søndag d. 20. januar
8.00: Morgenmad
9.00: Tema - søndag formiddag: Hvordan får vi skabt både et folkeligt og et politisk engagement - og en reel dialog om bæredygtig udvikling?
Dagen indledes med et oplæg som inspiration til det efterfølgende café-idé-værksted:
Nina Schiøtz, generalsekretær i Max Havelaar Fonden: »Bæredygtig udvikling og folkeoplysning«
9.30 - 13.00: Idéværksted om hvordan vi får sat bæredygtig udvikling på alles læber?
Weekenden afrundes med et kort men intenst idé-værksted. Med udgangspunkt i weekendens tema og indlæg lægges op til en afsluttende debat om, hvordan Øko-net kan medvirke til at skabe politisk debat og en bred folkelig deltagelse i spørgsmålet om bæredygtig udvikling. Sekretariatet og bestyrelsen håber på ideer til et nytænkende og banebrydende folkeoplysningsprojekt for bæredygtig udvikling.
Processen ledes af Anne Mette de Visser, projektleder i Øko-net, og Birgitte Hoffmann, forsker og udviklingskonsulent, DTU. De ca. tre timer til idéværkstedet vil foregå i et café-miljø - med kaffe, te, kage og frugt til at holde humør og blodsukker i balance. Formen er en vekslen mellem debat i plenum og mindre grupper.
13.00: Frokost
14.00: Afrejse - farvel og på gensyn
Formidlingen af budskabet om bæredygtig
udvikling er vanskelig, fordi:
- det handler om tværgående, komplicerede, ofte globale sammenhænge, især imellem hvordan vores livsstil (og kultur) påvirker natur og miljø også andre steder i verden og i fremtiden
- der findes ikke en videnskabelig sandhed om, hvad en bæredygtig udvikling indebærer
- det er i høj grad et etisk budskab, der handler om retfærdighed, lighed og solidaritet med nogen et andet sted på jorden og i en anden tid
- det handler om respekt for andet i naturen end mennesker
- det handler ikke om at ‘sælge’ en på forhånd defineret løsning - det handler snarere om at skabe rammer for fælles læring og klæde folk på til indsigt, eftertanke, ansvarsfølelse og stillingtagen
- visionen om bæredygtig udvikling forekommer ukonkret, teoretisk og uoverskuelig for de fleste
- det handler om at tage vores livsstil op til revision, hviket forekommer uoverkommeligt for mange
Tilmelding og praktiske oplysninger:
- Pris for deltagelse: 675 kr., der dækker deltagelse, fuld øko-kost samt overnatning i mindre sovesale / klasselokaler på madras (medbring selv sovepose og lagen).
Overnatning på højskoleværelse: Det er desuden muligt at bestille et højskoleværelse for et tillæg på 300 kr. inkl. sengelinned for enkeltværelse - eller 200 kr. inkl. sengelinned i dobbeltværelse pr. person.
Rabat til medlemmer af Øko-net: Er du medlem af Øko-net, eller melder du dig ind nu, er der som noget nyt også en fordel ved det.
For medlemmer koster mødet 550 kr.
Rabat til studerende: Studerende tilbydes deltagelse i mødet for 425 kr. inkl. fuld kost og overnatning i sovesal i medbragt sovepose.
- Tilmelding sker ved forudbetaling af deltagergebyret på enten giro nr. (reg. nr. 1199) 1-222 07 66 eller pr. check inden mødet, dog senest fredag d. 11. januar 2002. Tilmelding er bin
rganisationer
i Øko-info/De Grønne Sider:
|