|
Boganmeldelse ved Bo Bramming af John Holten-Andersens bog 'Hjernevask og Hjerteblod'
Denne bog har et forord, som er væsentlig at læse. Heri lægges den planke, som forfatteren efter lang tids overvejelse vælger at betræde for så at kaste sig ud på de sytten favne: at skrive sin bog om hvorledes vi kan generhverve vores menneskelighed. En forfatter, som har været i systemets tjeneste for pludselig at mærke magtens kæber stramme om ham, tygge på ham og til sidst spytte ham ud, da han stadig giver en bitter smag. Og hans livs Inge var ved ham, hele vejen. Og mere end det, hun satte ham i gang.
Det blev der en forunderlig bog ud af, der tager livtag med det moderne menneskes allerstørste problem: magten. I bogen tages vi kapitel for kapitel igennem flere faser af denne konstruktion, som det moderne demokrati har skabt til næsten perfektion. John Holten-Andersen (JHA) viser på overbevisende måde, hvorledes videnskaben og hele den videnskabelige verden med sin dominerende logisk positivistiske tænkning lægger grunden til det Babelstårn, hvorfra vi, på passende afstand naturligvis, anskuer hele vor klode, alle dets labyrinter som ellers i jordhøjde var kaotiske og gådefulde. Det mest bestialske af det hele er, at vi selv har været med i processen – hele vejen – vi har selv skabt os et menneskesyn og et natursyn, der uden særligt besvær styres af den fjernbetjening vi altid har ved hånden. Vi kan zappe til stadig nye billeder, der skal forestille den smukke verden vi med al vold og magt har befriet os fra. Vi har nået målet og helliget alle midler undervejs og skabt den største af alle: magten. Som i en anden Formel 1 drøner vi ud af evighedens motorvej. Men til hvilken nytte?
Først læste jeg bogen med John som rejsefører, det var jo hans Odyssé, det var hans blik jeg fulgte, når han pegede tingene ud. Men ganske pludselig blev jeg selv min egen guide. Jeg ville selv danne medtanker og oplevelser under læsningen. Jeg var blevet et myndigt menneske, som JHA ville have sagt det. En lang række spørgsmål tårnede sig op og endte altid med det tilbagevendende: er vi virkelig havnet der, hvor summen af al vor gøren og laden kun måles i magtrelationer. Hvad blev der af Immanuel Kants etiske gensidighedsprincip: Man skal handle således at maksimen for ens handling kan ophøjes til almen lov. Eller sagt ligeud: Gør mod andre, hvad du vil, at de skal gøre mod dig. Jamen, siger JHA, det er jo der vi skal finde hinanden. Vort projekt for det myndige menneske begynder med det gode liv, og det gode liv starter med, at vi gør vort liv og vor verden til et meningsfuldt liv og en meningsfuld verden. Det er det vi skal tale med hinanden om, det er dér vort sprog skal folde sig ud i nærvær og omsorg. Det er dér vores fælles historie skal fortælles.
Dette er en fremragende bog, der bliver ved med at overraske ved netop ikke at havne i sortsyn, men ved at insistere på vilje, anstændighed og etik. Talrige opløftende detaljer og citater løfter bogens indhold, så den er særdeles brugbar til en god debataften mellem venner. De, unge som gamle, der ikke finder mening i partipolitik og det herskende videnskabssyn, men hellere vil danne meninger ud fra et meningsfuldt fællesskab i dets konkrete kamp for det konkrete livs mening, kan hente solidt tankegods i denne bog og i tilgift få et historisk og kulturelt løft.
Tilmed vil du ende som et myndigt menneske!
(Pris i boghandel: 198 kr.)
|
