|
Tekst: Jan Toftlund
Dette land har vore fædre
skabt af vildmark, sved og blod.
Deres minde vil vi hædre.
Dette land gi’r overflod.
Vi har drukket af dets kilder.
Vi har spist af eng og sø.
Vi må rense dét, vi spilder.
Dette land må ikke dø.
Vi forkaster de værdier,
der kan koste mark og hav.
Vi si’r nej til industrier,
som kun danser på vor grav.
Dette folk er børn af bonden
og den første arbejdsmand.
Det var dem, der støbte grunden.
Drømmen om et velfærdsland.
Osse vore børn har arvet
retten til et virksomt liv.
Vi vil ikke se dem vraget
uden fremtidsperspektiv.
Dette folk ejer en styrke.
Fælles áner, fælles ånd.
Den bevidsthed bør vi dyrke.
Den kan sprænge alle bånd.
Dette folk har været bundet.
Døjet modgang, tvang og vold.
I de kampe, vi har vundet,
var vort våben: sammenhold.
Det er atter onde dage.
Nu står fattigdom på lur.
Vi må værne om de svage.
Ellers dør vores kultur.
Lad det blive understreget.
Dette folk forlanger eet.
Om så færre får for meget
så må Ingen få for lidt.
En favorit til den nye udgave af Folkehøjskolens Sangbog
Bæredygtig udvikling handler om fremtiden, forvaltet nu!
- at tage højde for resultatet af nutidige
handlinger, der rammer en anden,
til en anden tid og et andet sted.
‘Dette land – dette folk’ er en “glemt”, sang skrevet af en af Danmarks store digtere, nemlig samfundsrevseren og poeten Jan Toftlund, der døde d. 5. juli 1990 efter et intenst men også hårdt liv, kun 40 år gammel.
Jan Toftlund beskrev ofte bagsiden af samfundet og minder os især via sine sange og tekster endnu en gang om den potentielle sociale udstødning et samfund kan rumme. Med sangen, ‘Dette land – dette folk’, har Jan Toftlund skrevet en meget smuk og stærk sang, der i sine tre vers kommer ind på tre af de centrale ben i bæredygtighedsbegrebet, nemlig det miljømæssige, det sociale og det økonomiske – så lad os blot kalde det en bæredygtighedssang. Forøvrigt er sangen skrevet netop i tiden, hvor bæredygtighedsbegrebet blev lanceret af Brundtland-kommissionen i 1987, og hvor også Lasse og Mathilde som de eneste har indspillet den (i 1987 på LP’en ‘Det er nu – Det er her’).
Med disse ord skal der derfor lyde et forslag om, at sangen i forbindelse med revideringen af Folkehøjskolens Sangbog, bør være blandt favoritterne til optagelse i næste udgave af sangbogen. Man kunne endda overveje til den nye sangbog at tilføje temaet ‘bæredygtighed’ som et helt nyt tema for sange, der fortolker over eller handler om begrebet bæredygtig udvikling – ligesom man har afsnit for sange om fx ‘kærlighed’, ‘kamp’ og ‘fred’ (sange der sandsynligvis også bliver hårdt brug for i den kommende tid). Vi har nemlig stadig brug for at minde hinanden om at debatten om og handlinger for en bæredygtig udvikling er et af tidens vigtigste projekter.
L M-N
|
