|
Af Gunnar O. Schmidt, landmand og bestyrelsesmedlem i Frie Bønder – Levende Land, tlf. 40 38 47 49 / egos@schmidt.mail.dk / www.levende-land.dk
Landbrugsloven – landbrugets grundlov – som nu er til behandling i Folketinget, interesserer de færreste. Det er en skam, eftersom den er så væsentlig, dels for udviklingen i landdistrikterne og dels for udviklingen af landbrug og natur, som landmænd, naturelskere og bosiddende i landdistrikterne i øvrigt kan have fælles glæde af.
I disse tider forhandles der i fagpolitisk udvalg om revision af landbrugsloven, og med de udmeldinger, der indtil videre er kommet, kan man frygte, at den såkaldte liberalisering af loven fortsætter. Overalt i erhvervslivet – og herunder altså også i landbruget – er fusioner tilsyneladende svar på alt, specielt på fremtiden, selv om det ofte dokumenteres, at dette netop ikke er tilfældet.
De fleste danskere bekymrer sig med rette om naturen, drikkevand, dyrevelfærd etc. Næsten dagligt dokumenteres det, at det står skralt til med både det ene og det andet, selv om Dansk Landbrug gerne bagateliserer problemerne. Ejendommeligt nok synes erhvervet at mene, at der fortsat skal være turbo på produktionen, og håber, at de teknologiske løsninger hen ad vejen løser problemerne.
Problemerne
Man skulle mene, at det var mere relevant at være i stand til at håndtere problemerne i takt med, at de opstår. Men nej. Kravet er endnu større landbrug med de problemer, de medfører. Her vil jeg nævne et par, der optager befolkningen meget for tiden, nemlig konsekvenserne for natur og miljø.
- En øget liberalisering vil medføre endnu større landbrugsbedrifter. Det er imidlertid en kendt sag, at mindre landbrug har et større naturindhold. Mindre marker er lig med flere hegn og diger, og dermed flere levesteder for flora og fauna, osv.
- En øget liberalisering vil føre til mere landbrugstrafik og dermed forringelse af miljøet i landsbyer og landdistrikter. De store landbrug vil, forståeligt nok, samle den animalske produktion på en enkelt ejendom. Dermed har vi landbrugstransporten ud til de liberaliserede marker pokker i vold med de negative følger for miljøet.
- En øget liberalisering vil medføre højere jordpriser. Vi ser nu oftere eksempler på, at jord sættes til salg for højstbydende. Dette vil lægge endnu mere pres på landbrugserhvervet, som jo skal forrente endnu mere og derved fristes til at bruge endnu flere “feje virkemidler”. Ulovlig medicin, flere sprøjtemidler, krav om gen-modificerede afgrøder, dårligere forhold for dyrene, med andre ord et endnu større pres på landbrugsproduktionen.
- En øget liberalisering vil altså medføre en endnu større gældssætning end den nu rekordstore i erhvervet. Det, kan man sige, er den enkeltes hovedpine, Men det betyder sædvanligvis også større modvillighed til at gå ind i miljøforbedrende foranstaltninger, da det stort set aldrig er nogen indbringende forretning, tværtimod. Et større økonomisk råderum for den enkelte giver derimod mere lyst til større natur- og miljøhensyn.
- En øget liberalisering – inkl. afskaffelse af den omstridte fortrinsstilling – vil fjerne den underskov af små og mellemstore landbrug, der vil eller tvinges til at tænke nyt. Og så er der i øvrigt langt mere effektivitetsforøgelse i at lade de små landbrug blive lidt større, end i at lade de store blive endnu større.
Hvis landbruget igen vil blive et respektabelt erhverv, skal det indstille sig på, at bulkvare-produktions-æraen formentlig snart rinder ud. Den “kunstart” kan andre, der har mere plads, snart overtage. Sårbarheden i erhvervet, ønske om større selvrespekt og almindelig anerkendelse burde få både Christians- og Axelborg til i det mindste at overveje andet end mere af sammen skuffe.
Sejlene skal rebes, nu!
Det ville være glædeligt, og klædeligt, hvis de grønne organisationer snart indså, at landbrugsloven – landbrugets grundlov – også er af stor betydning for deres interesser. Jeg håber, at disse snart vågner op til dåd, inden de nye godsejere helt overtager landet.
Det er nu venner, at sejlene skal rebes!
I samarbejde med Øko-net agter Frie Bønder – Levende Land at arrangere et folkemøde om emnet til foråret. Det er tiden for en folkelig debat om hvem der skal eje Danmark, og hvordan vores land skal se ud. Folkemødet kan passende annonceres under opråbet: Kampen om jorden!
Gunnar O. Schmidt og Kjeld Hansen under debatten på Øko-nets årsmøde d. 24. januar 2004 i Ollerup, hvor temaet var "Danmarks natur - nu og i fremtiden"
|
