Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
     

Forside | Kontakt os
  NYHEDSBLADET

Nyhedsbladet Øko-net.
- udkommer 6 gange årligt

Henvendelse rettes til redaktionen
Stof og indlæg modtages løbende.

Læs Kolofonen

 


  ABONNEMENT

Bestil gratis prøve-nr. eller abonnement på Øko-net.



Tilbage til oversigt

Naturens Grundlov

Dansk Ornitologisk Forening, WWF Verdensnaturfonden, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening har i efteråret 2003 givet et samlet bud på indholdet i en ny naturbeskyttelseslov under titlen ‘Naturens Grundlov’.

De fire organisationers initiativ er en reaktion på den danske naturs stadigt ringere vilkår. Foreningernes udspil kom forud for åbningen af det nye Folketingsår, hvor regeringen har lovet, at naturbeskyttelsesloven skal revideres, blandt andet for at sikre at Danmark kan leve op til EU’s naturbeskyttelseskrav.

Naturens grundlov indeholder blandt andet følgende forslag:

  • fremover skal det ikke være tilladt at sprøjte med pesticider eller at gøde i naturområder
  • der skal etableres beskyttelseszoner mod ammoniak fra husdyrbrug rundt om heder, overdrev, højmoser og anden sårbar natur
  • der skal etableres havbeskyttelsesområder, hvor naturen kan råde uden fiskeri og forstyrrelser. Byernes natur skal beskyttes
  • den nye lov skal også gælde for skovene, som indeholder store naturværdier
  • fremover skal levende hegn være beskyttede
  • myndighederne skal have   pligt til at pleje naturen

Se Naturens grundlov på www.dn.dk, www.dof.dk, www.friluftsraadet.dk  eller www.wwf.dk. Udspillet kan også downloades som PDF-fil på: www.dn.dk/graphics/download/naturgrundlov.pdf

 
Naturens grundlov



  FAKTA
 


Forfatter
Lars Myrthu-Nielsen

Sprog
Dansk

Udgiver
Netværket for Økologisk Folkeoplysning og Praksis - Øko-net
Svendborgvej 9
Ollerup
5762 Vester Skerninge
Tlf. 62 24 43 24
Fax 62 24 43 23

Udgivelsesår
16-12-2003

Udgivers mail
eco-net@eco-net.dk

Udgivers WWW
www.eco-net.dk

Publikationen kan ses på:
www.eco-info.dk