FÆLLESSKAB OG ANSVAR
– for en bæredygtig fremtid, i dag!
ØKO-NETs årsmøde 2010
d. 20.-21. marts i Ravnen,
Friland v. Feldballe på Djursland
– med generalforsamling
og seminar om uddannelse, netværk og handling for bæredygtig omstilling, rundvisning på Friland v. Steen Møller, økologisk festmiddag og klimaalarm-koncert med MIKAEL K (Klondyke) SOLO.
Læs mere – hent programmet som pdf
|
|
|
|
|
28-01-2003
Jobtræning og praktik
Øko-net søger i 2003 efter folk der kunne tænke sig en spændende jobtræningsplads eller en praktikplads (universitetspraktik eller lign.). Vi har mange spændende arbejdsopgaver indenfor mange områder, som fx generel fundraising, IT-systemarbejde, videreudvikling af Øko-nets Internet portaler, herunder redaktionelt arbejde og/eller programmering. Desuden har vi mindst tre spændende projekter på vej, bl.a. et nordisk projekt om et nyt folkoplysningsprojekt for bæredygtig udvikling, et projekt om indskrivning af bæredygtighed i Grundloven samt et CD-projekt med kunstnere for bæredygtig udvikling.
Efterlønner eller pensionist
Med lukningen af Den Grønne Fond i 2002, der hidtil har støttet Øko-nets basisfinansiering, skal der skaffes vedvarende nye finansieringskilder. Et mål i 2003 er at få flere medlemmer samt støttebidrag, herunder regulære sponsore til portalen Øko-info. Vi søger derfor folk, fx efterlønnere eller pensionister, til at lave direkte telefon opkald mv. til nye potentielle medlemmer, første og fremmest med udgangspunkt i Øko-nets store database med mere end 18.000 kontakter.
Nærmere oplysninger:
Er du blevet nysgerrig eller direkte interesseret i et af de ovennævnte job hos Øko-net, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Lars Myrthu-Nielsen for en uddybende snak og nærmere oplysninger.
Ring tlf. 62 24 43 24 eller send en e-mail på lmn@eco-net.dk
|
|
|
|
|
|
|
|