Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
     

Forside | Kontakt os
  NYESTE BLAD

Juni 2005, nr. 5758
Tema-nummer om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
Læs det nyeste nummer af Nyhedsbladet Øko-net

  ÅRSMØDE 2010

FÆLLESSKAB OG ANSVAR
– for en bæredygtig fremtid, i dag!


ØKO-NETs årsmøde 2010
d. 20.-21. marts i Ravnen,
Friland v. Feldballe på Djursland
– med generalforsamling
og seminar om uddannelse, netværk og handling for bæredygtig omstilling, rundvisning på Friland v. Steen Møller, økologisk festmiddag og klimaalarm-koncert med MIKAEL K (Klondyke) SOLO.



Læs mere – hent programmet som pdf




  ØKO-NYT

Tilbage til oversigt
 

29-11-2010
Bæredygtighed begynder hos den enkelte



Skal klimaet reddes, kræver det bæredygtig adfærd helt ned på individniveau. Men den kommer ikke af sig selv. Vejen frem er uddannelse og folkeoplysning, der kan klæde os på til at tage oplyste bæredygtige valg i hverdagen. Indtil nu har regeringen satset meget lidt på den front

Kronik af Lars Myrthu-Nielsen

Ligegyldigt om verdens magthavere kan finde fælles foldslag på COP16 eller ej, er ét sikkert: Vi kommer ikke tættere på et bæredygtigt samfund, før befolkningen indstiller sig på at leve mere bæredygtigt. Forkromede aftaler og tårnhøje ambitioner kommer først naturen til gode, når de omsættes til handling i den enkeltes hverdag.
Men hvor starter omstillingen? Og hvordan lærer vi at leve bæredygtigt? Svaret er uddannelse, opbygning af handlekompetence og en stor folkeoplysningsindsats! Uddannelse er afgørende for at fremme en bæredygtig udvikling – fordi holdninger og handlinger udspringer af værdier og viden, og det henter vi netop gennem uddannelse.
Det er ikke nyt. Faktisk har det har været visionen siden Rio-topmødet for Miljø og Udvikling i 1992, hvor begrebet Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) blev indskrevet i Agenda 21-deklarationen, slutdokumentet fra konferencen.
Som en udløber af FN Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i 2002 blev FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (2005-2014) vedtaget – der var ganske enkelt ikke kommet ordentlig gang i processen for UBU siden Rio-topmødet i 1992.
I 2009 afholdt FN et verdensmøde for UBU i Bonn for at markere, at vi nu var halvvejs i tiåret. Et resultat fra mødet var Bonn Deklaration, der er et opråb til verdenssamfundet og de politiske niveauer om at handle for UBU-området.

Hænderne i skødet
Der har altså løbende været opfordringer til at komme i gang, men reelt er der sket forbløffende lidt – det gælder også i Danmark.
Vi har ganske vist tilsluttet os tiåret, bl.a. ved at bakke op om UNECEs (FN’s økonomiske kommission for Europa) strategi for UBU fra 2005. Og i slutningen af 2008 fremlagde regeringen da også en dansk strategi for tiåret. Men mens det ikke har skortet på store ord, har det hidtil været småt med konkrete initiativer.
Der er heller ikke sat ret mange midler af til indsatsen. Udover 5 millioner kroner i tre år til oprettelsen af et fagligt netværk og videnscenter – et såkaldt dansk Regional Centre of Expertice on Education for Sustainable Development – har der i Undervisningsministeriet kun været få midler til indsatsen. De er bl.a. blevet brugt til at udgive en pjece og til at oprette en web-portal for tiåret, samt at afholde et årligt dialogmøde og en mindre konference om UBU. Initiativer, der langt fra er nok til at gøre befolkningens adfærd bæredygtig.

Tid til handling
Det må der laves om på! Danmark har brug for handling og politisk ejerskab på UBU-området. Derfor har 92-gruppen – et netværk af 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer – udarbejdet syv anbefalinger om UBU, til regeringen og Folketinget. Målet er at sikre en alvorlig opprioritering af den danske indsats i forbindelse med tiåret. Det er nu, der skal skabes en politisk forankring, vilje, interesse og debat om UBU, hvis vi skal undgå at komme tættere på en ødelæggende klimakrise, med store temperaturstigninger til fare for vores arts overlevelse. Vores konkrete råd til politikerne lyder således:

•Lancer en national handlingsplan nu! UBU skal tages alvorligt og de vedtagne mål må udbygges og konkretiseres i en implementerings- og handlingsplan. I den forbindelse bør indsatsen gøres bredere og mere ambitiøs end den nuværende strategi fra 2008. F.eks. kunne det være en idé at genetablere det tværministerielle udvalg, med ca. ti ministerier. Det eksisterede i begyndelsen af tiåret, men har ikke været aktivt i lang tid. I den nuværende strategi tales der kun om samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Miljøministeriet. Det er ikke tilstrækkeligt, hvis UBU indsatsen skal bredt ud.

•Staten skal gå foran! Undervisningen skal på alle offentlige uddannelsesinstitutioner skal omfatte bæredygtighed i teori og praksis. Og det er indlysende, at institutionernes drift er en del af dette. Det betyder ikke at alle skoler skal have et jordvarme anlæg, men de bør alle have en plan for, hvordan de kan blive en bæredygtig faktor i samfundet. Der er frit valg og metode frihed her. Men det vil da f.eks. være indlysende at oprette økologiske kantiner. Fødevareproblematikken er en stor faktor i bæredygtighedsspørgsmålet.

•Bæredygtig udvikling er god økonomi – sæt penge af! De kommende årtier skal Danmark leve af at være førende på bæredygtig udvikling. En sådan satsning kræver viden og forståelse. Bevillinger til UBU skal derfor opfattes som en nødvendig investering. Og her bør vi tænke stort. Når vi planlægge motorveje er vi parat til at satse milliarder af kroner. Samme investeringsparathed bør udvises når det gælder om at omlægge uddannelsessystemet, bygge og renovere bæredygtigt, efteruddanne lærer og personale samt udvikle pædagogikken!
En hver forandringsproces kræver ekstra midler! Der bør f.eks. etableres en udviklingsfond, som kan støtte og styrke udvikling af uddannelserne. Dette bør ske i samarbejde med erhvervslivet, der må indtænke UBU i al innovation og efteruddannelse. Før VKO-regeringen havde Danmark Den Grønne Fond, med årligt 50 millioner kroner til det folkeoplysende og udviklende arbejde for bæredygtig udvikling. Den slags initiativer skal vi tilbage til.

•Skab et folkeoplysningsprogram for bæredygtig udvikling! Der er brug for en bred folkeoplysende og involverende indsats, hvis vi skal imødegå de globale udfordringer (klimakrise etc.) og omstille Danmark. Indsatsen bør inkludere alle folkeoplysende instanser lige fra folkehøjskoler, oplysningsforbund til statslige folkeoplysende tiltag osv. Et mål kunne være, at uddannelsesinstitutioner skal gå i spidsen og vise såvel andre institutioner som lokalsamfundet og hele landet, hvordan man handler bæredygtighed i praksis.

Se ud over grænsen
Udfordringen med at give den enkelte kompetence til at handle bæredygtigt begrænser sig ikke til Danmark. Udfordringen er global. Det bør den danske indsatse afspejle ved at:
• Fremme UBU-uddannelse for alle – på hele kloden! Især i den tredje verden har uddannelse ofte tange kår. Og selvom 5 millioner danskere opdrages til bæredygtighed, hjælper det ikke meget, hvis Afrikas befolkning bevæger sig i den modsatte retning. Derfor må vi støtte og udvikle UBU-uddannelse for alle.

• Styrke det nordiske samarbejde! De nordiske lande kan nå langt ved at udveksle erfaringer og udfordre hinanden på mål og ambitioner. Vores nordiske folkeoplysnings- og uddannelsestradition giver os en god udgangsposition, som vi bør udnytte til fulde.

• Huske, at FN-tiåret kun er en start! Mange ser UBU-tiåret som en tidsafgrænset størrelse. Men tiåret er kun et startskud til en udvikling, der skal fortsætte langt ud i fremtiden. Derfor må regeringen bidrage til, at de forskellige aktører og institutioner definerer deres ambitioner og mål, og etablerer de nødvendige netværk, så erfaringer kan udveksles og deles.
UBU er kort sagt et livslangt læringsforløb, som skal integreres på alle uddannelsesniveauer. Integrationen forudsætter bl.a., at værdigrundlag, lærerplaner og lærekompetencer tilpasses bæredygtighedsprincipperne.
Derudover skal ngo’ernes rolle anerkendes og støttes, for bæredygtig udvikling skal også fremmes gennem uformel uddannelse.
UNECE-strategien slår fast, at der er behov for en koordinationsmekanisme på statsniveau, at regeringen aktivt skal være med til at fremme implementeringen af strategien, og at der skal sikres tilstrækkelig finansielle midler hertil. Regeringen har som nævnt tilsluttet sig strategien, nu skal den implementeres. Bolden er nu givet op (igen), til regering og resten af Folketinget. Vi efterlyser (og mangler) fra alle partier konkrete politikker og visioner for UBU! Hvem griber bolden først?


---
Lars Myrthu-Nielsen er sekretariatsleder i Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis/Øko-net, der er medlem af 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling (23 danske miljø- og udviklingsorganisationer)

De syv anbefalinger for UBU blev præsenteret ved en halvvejskonference for FN-tiåret på Christiansborg 10. november. De kan hentes i på www.ubu10.dk



 


  LÆS MERE

 



Læs kronikken i Information om kom med kommentar

Hent de 7 anbefalinger for UBU

Læs om UBU