Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
     

Forside | Kontakt os
  NYESTE BLAD

Juni 2005, nr. 5758
Tema-nummer om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
Læs det nyeste nummer af Nyhedsbladet Øko-net

  ÅRSMØDE 2010

FÆLLESSKAB OG ANSVAR
– for en bæredygtig fremtid, i dag!


ØKO-NETs årsmøde 2010
d. 20.-21. marts i Ravnen,
Friland v. Feldballe på Djursland
– med generalforsamling
og seminar om uddannelse, netværk og handling for bæredygtig omstilling, rundvisning på Friland v. Steen Møller, økologisk festmiddag og klimaalarm-koncert med MIKAEL K (Klondyke) SOLO.



Læs mere – hent programmet som pdf




  ØKO-NYT

Tilbage til oversigt
 

22-01-2009
BILER - ny klima-sang med Juncker og Jonas Breum + Jøden



PRESSEMEDDELELSE 22.01.09


KLIMAKRISE NEJ TAK!
– ny klima-sang, press-release
og stort klimaseminar på Galleri Galschiøt i Odense
lørdag d. 24. januar 2009 fra kl. 10.00-24.00

Juncker og Jonas Breum feat. Jøden udsender nummeret ’BILER’,
der er første single til et nyt CD-projekt med titlen: Klimakrise Nej Tak!
CD’en skal udkomme til oktober 2009 - som et kritisk, oplysende og udfordrende indspark, midt i hele hurlumhejet for at redde kloden!

Der er release på nummeret ’BILER’ lørdag d. 24. januar kl. 11.00 i forbindelse med Øko-nets 15 års jubilæums-reception på Galleri Galschiøt i Odense. Juncker og Jonas Breum kommer selv og præsentere nummeret. Det er Øko-net der står bag CD-projektet. Målet er at skabe en folkelig klimakampagne under sloganet: Klimakrise Nej Tak! – og sætte fokus på bæredygtige løsninger i klimaåret 2009.
Yderligere oplysninger om CD-projektet findes på: www.myspace.com/klimakrise
hvor nummeret også kan lyttes og teksten kan læses.

Ved jubilæums-receptionen bliver der også andre indslag med bl.a.:
Jytte Abildstrøm, skuespiller • Jens Galschiøt, aidoh
Ejvind Larsen, journalist • Steen Møller, livs-filosof

Receptionen følges op af et stort klimaseminar og en støttefest:

Klimaseminaret har titlen: “KLIMAKRISE NEJ TAK – ja tak til klimasikring og bæredygtighed”
Anledningen for seminaret er klimaåret 2009 – og at det stadig går den gale vej med klimaet og bæredygtigheden. Emnet for seminaret er vores vanvittige forbrug og kollektive selvbedrag. Vi har en statsminister, der kalder sig grøn, og en af verdens mest profilerede klimaministre. Men ingen af dem tør fortælle os den ubarmhjertige sandhed: at vi ikke redder klimaet ved at købe sparepærer, men ved markante ændringer i vores forbrug. Derfor sætter årets seminar fokus på det danske selvbedrag, og hvordan vi finder reelle løsninger på klimakrisen.
På programmet er der oplæg til debat af:
Steen Gade, SF • Tove Maria Ryding, 92-gruppen • Signe Didde Frese, wwf • Jeppe Læssøe, dpu • Ross Jackson, Gaia Trust • Inge Røpke, dtu • Birgitte Hoffmann, dtu.

Dagen slutter med en jubilæums- og støttefest for Klimakrise Nej Tak! kampagnen,
og der er gøgl og musik ved:
Klaus Handsome • Lasse Helner • Kell Dalager • David Skunk • John Engelbrecht

Programmet:
Læs nærmere om hele jubilæumsmødet i programmet der kan hentes som pdf her: http://web.eco-net.dk/home/program_eco-net_2009.pdf

Bag hele arrangementet og CD-projektet står:
Øko-net – www.eco-net.dk, en 15 år gamle miljø- og folkeoplysningsforening, der i 2004 stod bag CD-udgivelsen Bæreklang - Sange for Bæredygtig Udvikling

Personlig kontakt: fås hos sekretariatsleder Lars Myrthu-Nielsen
på tlf. 62 24 43 24 / mobil 40 73 43 24 / e-mail: lmn@eco-net.dk
Der formidles gerne kontakt til de deltagne oplægsholdere og artister.

Sted for afholdelse af CD-release og klimaseminar:
Galleri Galschiøt, Banevænget 22, Næsby, 5270 Odense N

**
Om sangen BILER:

Juncker og Jonas Breum feat. Jøden
Biler

Medvirkende:
Jonas Breum - vokal, elguitar, bas, programmering
Christian Juncker - vokal, akustisk guitar, mundharpe
Jøden - vokal
Asbjørn Nørgaard - trommer

"Biler" er produceret og indspillet af Jonas Breum og Christian Juncker.
Indspillet i basement-on-a-hill på Vesterbro og i Brønshøj 14.-16. januar 2009.
Mixet af Jakob Groth.


BILER

tekst: Jonas Breum, Christian Juncker, Michael Jøden
musik: Jonas Breum/Christian Juncker

Jeg vil ha hellerup og gellerup jævnet med jorden
Der skal jo være parkeringsplads til små og store

Biler
Biler

Jeg vil have vindmøller og vild natur over hele landet
Så vi gemmer hvad der er af benzin til alle mine biler

Biler
Biler

Frygt ikke bilen men vær bange for chaufføren
For biler er dyr’ så her er slanger og køer
Og jeg er ramt af en skør trang til at køre rundt
I mit vogntog, ha ondt af miljøet & føle mig ovenpå


Hvis du tror det for sjov
Skal du vide at du er bare en pissemyre når man ser dig fra oven
Hvis du syns jeg er ude i skoven
For vi har det så hårdt med rekord i behov for en vogn
Så pas på for her kommer alle mine

Biler
Biler

Vi skal være kendt som det førende grønne land
Som min homie frøen Kermit sagde:
Yo det’ hårdt at være en grøn mand
Jeg har det som en grøntsag kæmper mod overmagten
& de grønne slagtere, jeg er en Grøn Danois der
ligesom hulken jeg bliver grøn når jeg bliver gal i låget
halvgrøn & halv blåøjet ligesom David Bowie
Ja ligesom hulken jeg bliver grøn når bliver gal i låget
halvgrøn & halv blåøjet ligesom David Bowie

Det er en ærlig sag
At læsse lortet af
På en rasteplads
Og så køre hjemad



 


  LÆS MERE

 


Hør sangen på Myspace