Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
     

Forside | Kontakt os
  NYESTE BLAD

Juni 2005, nr. 5758
Tema-nummer om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
Læs det nyeste nummer af Nyhedsbladet Øko-net

  ÅRSMØDE 2010

FÆLLESSKAB OG ANSVAR
– for en bæredygtig fremtid, i dag!


ØKO-NETs årsmøde 2010
d. 20.-21. marts i Ravnen,
Friland v. Feldballe på Djursland
– med generalforsamling
og seminar om uddannelse, netværk og handling for bæredygtig omstilling, rundvisning på Friland v. Steen Møller, økologisk festmiddag og klimaalarm-koncert med MIKAEL K (Klondyke) SOLO.



Læs mere – hent programmet som pdf




  ØKO-NYT

Tilbage til oversigt
 

14-09-2008
Balanceakten på Fjordens Dag på Stigø



Begrebet bæredygtighed stammer tilbage fra Brundtland-rapporten, der blev offentliggjort i 1987. Rapporten handlede om, hvordan man kunne forene samfundsudvikling med hensyn til miljøet og udnyttelsen af naturressourcer. Rapporten, Our Common Future, satte for alvor bæredygtighed på den internationale dagsorden og definerede det som: "… en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare." Bæredygtighed affødte Fjordens Dag I forlængelse af Brundtland-rapporten afsatte den daværende regering penge til en treårig kampagne under navnet, Vores Fælles Fremtid. Kampagnens formand Elsebeth Gerner Nielsen fandt imidlertid kampagnen på Fyn for sløv og kontaktede derfor Korsløkke Ungdomsskole, som hun kendte fra tidligere. Det blev startskuddet til, at en gruppe engagerede personer udviklede idéen til Fjordens Dag. Arrangementet blev fra begyndelsen en succes - i særdeleshed på grund af stor lokal opbakning og på grund af de mange aktive foreninger ved fjordene. Bæredygtighedskonference i Odense 15.-17. september Her i 2008 er Odense vært for den 3. Nordiske Bæredygtighedskonference, One Small Step med fokus på handlinger der kan reducere udslip af CO2. Hos Fjordens Dag har vi fået til opgave at inddrage befolkningen. Vi arrangerer derfor idépavilloner på selve Fjordens Dag, hvor alle kan komme med deres ideer og indspark til konferencen, og vi tager konferencedeltagerne på ture ud blandt de besøgende. I dagene efter Fjordens Dag er der aktiviteter i Odense Centrum, hvor vi inviterer skolebørn og borgere til at komme og opleve, tage stilling og lære mere om bæredygtighed i dagligdagen. FJORDENS DAG er landets største naturarrangement. Den første Fjordens Dag fandt sted i 1991 omkring Odense Fjord. Siden voksede arrangementet, der kom flere aktivitetssteder til og Dagen omfatter nu også Kerteminde Fjord. Arrangementet afholdes hvert år på den anden søndag i september. En lang række institutioner, foreninger, skoler, firmaer og private grupper, som alle kan tilbyde en oplevelse, der involverer natur, friluftsliv, miljø, kultur eller sundhed, mødes ved fjordene. Her informerer de publikum om deres brug af natur eller deres arbejde inden for miljø- og sundhedsområderne. Arrangementet er i høj grad præget af arbejdende værksteder og publikums deltagelse i aktiviteterne. Sundhedstemaet er repræsenteret på en række aktivitetssteder med fysiske aktiviteter, vejledning om sund kost, helbredstjek og information om forskellige sygdomme fra en række foreninger. Omkring 2000 mennesker, hovedsagelig fra de fire fjordkommuner, er aktivt involveret i Fjordens Dag ved Odense og Kerteminde fjorde og de tilbyder over 200 aktiviteter. Aktiviteterne besøges årligt af 30.000 - 50.000 mennesker. Fjordens Dag arrangeres i et bredt samarbejde mellem Kerteminde, Nordfyns, Odense Kommuner, samt Fyns Statsskovdistrikt og over 150 institutioner og foreninger. Økonomisk støttes Dagen af de involverede kommuner, samt af en række lokale og nationale sponsorer. Ideen bag Fjordens Dag har bredt sig som ringe i vandet. Mange steder afholdes arrangementer der minder om Fjordens Dag. Her på Fyn kan især nævnes Øhavets Dag, hvor mindst 80 aktivitetsarrangører deltager.


 


  LÆS MERE

 



Program for Fjordens Dag

One Small Step