Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
     

Forside | Kontakt os
  NYESTE BLAD

Juni 2005, nr. 5758
Tema-nummer om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
Læs det nyeste nummer af Nyhedsbladet Øko-net

  ÅRSMØDE 2010

FÆLLESSKAB OG ANSVAR
– for en bæredygtig fremtid, i dag!


ØKO-NETs årsmøde 2010
d. 20.-21. marts i Ravnen,
Friland v. Feldballe på Djursland
– med generalforsamling
og seminar om uddannelse, netværk og handling for bæredygtig omstilling, rundvisning på Friland v. Steen Møller, økologisk festmiddag og klimaalarm-koncert med MIKAEL K (Klondyke) SOLO.



Læs mere – hent programmet som pdf




  ØKO-NYT

Tilbage til oversigt
 

11-09-2008
Øko-net har fået en BLOG



Det første indlæg på Øko-net&fnyt;s blog, der er et link til fra forsiden af Øko-nets hjemmeside, er en kommentar til en omtale af mulige støtte til civilsamfundets klimaforum i 2009 i forbindelse med COP15 - Klimatopmødet i København december 2009.

Sådan lød ordene - og forhåbentlig vil flere følger, der kan tage debatten op om folkeoplysning og bæredygtig udvikling i Danmark:

En glædelig nyhed til folkeoplysningen i Danmark

Samfundets støtte til civilsamfundets klimaforum?

En glædelig nyhed i dagens radioavis kl. 8.00. Nyheden handlede om at det er vigtigt at civilsamfundet også deltager aktivt i løsningen af klimakrisen. Således er der nu flere partier i folketinget der er positive omkring at støtte et sideløbende civilsamfundsmøde i forbindelse med Klimatopmødet COP15 i december 2009. I forvejen ikke nogen uvant begivenhed i forbindelse med den slags topmøder, men foreløbig har pengekassen været lukket fra regeringen. Men nu har et nedsat forum arbejdet på at få lukket op for denne del af et topmøde i Danmark - og udmeldingen i Radioavisen var, at S støtter ideen, at Eivind Vesselbo fra Venstre syntes at det er vigtig, men han vil dog ikke sætte beløbsstørrelse på eller hvornår et beløb vil blive givet. Men Johs. Poulsen fra Radikale er mere kontant, han/de arbejder for at der på finansloven 2009 afsættes 50 millioner kroner til dette initiativ. Det er i så fald 20 millioner mere end de 30 millioner der blev brugt på et civilsamfundsmøde under det socialetopmøde i København i 1995.
50 millioner svare også til hvad der om året under den forrige regering blev givet til det folkelige miljøarbejde via Den Grønne Fond.

Det er glædeligt at der nu er en dialog om det folkelige spor/den folkelige oplysning om bæredygtig udvikling og dermed løsninger på klimakrisen. Og det er så sandelig på tide at der sættes midler af til dette arbejde - folkeoplysning koster penge, og er livsnødvendig. Sammenholdt med at regeringen heller ikke har villet støtte økonomisk op om FN tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling ( læs mere på www.ubu10.dk ) så er det med at få den kommende finanslov til at være starten på en ny æra for den folkelige oplysning på dette vigtige område i Danmark, og forhåbentlig en kommende omstilling for det danske uddannelsessystem til Uddannelse for Bæredygtig Udvikling .
Jeg krydser fingre for dig Danmark!

Mvh.
Lars Myrthu-Nielsen, sekretariatsleder i Øko-net

PS - velkommen til vores nye blog i Øko-net regi - vi ser frem til en god debat og respons!


 


  LÆS MERE

 



Find Øko-nets blog her