Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
     

Forside | Kontakt os
  NYESTE BLAD

Juni 2005, nr. 5758
Tema-nummer om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
Læs det nyeste nummer af Nyhedsbladet Øko-net

  ÅRSMØDE 2010

FÆLLESSKAB OG ANSVAR
– for en bæredygtig fremtid, i dag!


ØKO-NETs årsmøde 2010
d. 20.-21. marts i Ravnen,
Friland v. Feldballe på Djursland
– med generalforsamling
og seminar om uddannelse, netværk og handling for bæredygtig omstilling, rundvisning på Friland v. Steen Møller, økologisk festmiddag og klimaalarm-koncert med MIKAEL K (Klondyke) SOLO.



Læs mere – hent programmet som pdf




  ØKO-NYT

Tilbage til oversigt
 

29-03-2007
Lille partner i ny klima-kampagne



1tonmindre-kampagne benyttede desværre ikke lejligheden til at koble den pædagogiske oplysningskampagne sammen med at FN har etableret et helt tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Dette foreslog Øko-net fra starten, da der blev afholdt en ngo-workshop omkring kampagnen. Det havde været en oplagt kobling, og Miljøministeriet kunne have taget en førerposition for tiåret, imens vi venter på Undervisningsministeriet får lavet en strategi på området.

Øko-nets rolle i kampagnen er et klimafokus i nyt webmagasin, der skal videreføre Nyhedsbladet Øko-net. Web-magasinet har forventet udgivelse mindst fire gange om året. I Øko-nets web-magasin vil der blive bragt klimareportager om institutioner eller virksomheder, der aktivt er gået ind i arbejdet med at reducere deres CO2- udledning.
Vi vil blandt andet besøge de højskoler/institutioner, der nu tilslutter sig projektet Balanceakten og dokumentere, hvordan de griber opgaverne an. På nuværende tidspunkt er det blandt andet Vestjyllands Højskole og Højskolen Snoghøj.

På Fyn vil vi kigge nærmere på Fynsværkets initiativer for at forbedre miljøet. De har meldt ud, at de vil bruge knap en milliard kroner på at forbedre miljøet. Hvad ligger bag? Vi vil se på de krav fra EU og Folketinget, der betyder, at Fynsværkets svenske ejere nu iværksætter miljøfremmende projekter. Vi vil også beskrive Energiakademiet på Samsø og
beskrive Samsøs projekt med at være bæredygtig energi-ø.


Kampagnen møder fra oppositionen kritik, der anklager regeringen for ikke selv at tage ansvar for CO2-udslippet.

Læs i linkene her til højre hhv. oppositions kritik (S og R: Regeringen tørrer miljøansvar af i borgerne) og en pressemeddelelse fra Anne Grete Holmsgaard (SF: Hedegaards 1 ton bliver til få hundrede kilo)

Selve kampagnen kan ses på www.1tonmindre.dk og vil løbe de næste 1 1/2 år.



 


  LÆS MERE

 



1tonmindre.dk

S og R: Regeringen tørrer miljøansvar af i borgerne

SF: Hedegaards 1 ton bliver til få hundrede kilo