Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
     

Forside | Kontakt os
  NYESTE BLAD

Juni 2005, nr. 5758
Tema-nummer om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
Læs det nyeste nummer af Nyhedsbladet Øko-net

  ÅRSMØDE 2010

FÆLLESSKAB OG ANSVAR
– for en bæredygtig fremtid, i dag!


ØKO-NETs årsmøde 2010
d. 20.-21. marts i Ravnen,
Friland v. Feldballe på Djursland
– med generalforsamling
og seminar om uddannelse, netværk og handling for bæredygtig omstilling, rundvisning på Friland v. Steen Møller, økologisk festmiddag og klimaalarm-koncert med MIKAEL K (Klondyke) SOLO.



Læs mere – hent programmet som pdf




  ØKO-NYT

Tilbage til oversigt
 

04-03-2006
Nu skal der gang i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i Norden



En af Københavns mest befærdede pladser, Nytorv, skal i en hel måned domineres af tre skulpturer som hver rager 12 meter til vejrs. Opsætningen markere starten på kampagnen Balanceakten, der er en nordisk kampagne for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, og er et led i FN’s tiår derfor.

Med afsæt i FN’s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er tre nordiske folkeoplysnings-organisationer gået sammen om et projekt, som skal sætte gang i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i skoler og uddannelsesinstitutioner i Norge, Sverige og Danmark. Projektet har fået navnet Balanceakten efter en skulptur af den danske billedhugger Jens Galschiøt, som har skabt skulpturen som et internationalt symbol for FN’s tiår. Projektet er støttet økonomisk af Nordisk Ministerråd og Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Projekt Balanceakten retter nu henvendelse til alle skoler og uddannelsesinstitutioner i Norden og opfordrer dem til at deltage i projektet. De uddannelsesinstitutioner, der tilslutter sig projektet, sig til at arbejde for Balanceaktens 7 værdier for bæredygtighed og nå dets 3 mål, som er understøttet af en række ambitioner.

De tre overordnede mål er:
• Undervisningen omfatter bæredygtighed i teori og praksis
• Institutionens drift er bæredygtig
• Institutionen skaber folkeoplysning og folkelig samt politisk debat om bæredygtig udvikling

De deltagende institutioner danner et netværk via projektets hjemmeside og et årsmøde, hvor de gør status over deres arbejde med projektet, udveksler erfaringer og sætter nye mål for projektet.


Hvorfor Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

På miljøtopmødet i Rio i 1992 vedtog verdens lande Agenda 21, en dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Heri står der, at ”uddannelse er afgørende for at fremme en bæredygtig udvikling og forbedre menneskers evne til at løse miljø- og udviklingsproblemer”. Ti år efter, i 2002, blev der ved et nyt verdenstopmøde i Sydafrika gjort status over landenes fremskridt i bæredygtig retning. Her blev det for alvor slået fast, at uddannelse er et af de vigtigste redskaber i arbejdet for en bæredygtig verden. Efterfølgende vedtog FN derfor, at der skal gennemføres et tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i perioden 2005-2014 for at sætte skub i udviklingen af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. FN’s organisation for uddannelse, forskning og kultur UNESCO er koordinator for tiåret. Nationalt har regeringerne og UNESCO’s nationalkommission i de enkelte lande ansvaret for at gennemføre tiåret.


Norden kan spille en central rolle

Men initiativer fra regeringer og en international organisation er slet ikke nok for at leve op til ånd og bogstav i Agenda 21. Et af de centrale temaer i Agenda 21 er netop, at en bæredygtig udvikling kun kan sikres med bred folkelig deltagelse og aktiviteter på græsrodsniveau. Ideer, projekter og handlinger skal komme nedefra, hvis det skal lykkes at skabe en bæredygtig udvikling, fastslås det i Agenda 21. Det gælder også for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.

Norden er i den forbindelse unik på to områder: Vi har i de nordiske lande en historisk tradition for meget aktive folkelige organisationer, som såvel befolkninger som regeringer lytter til. Og vi har en historisk tradtion for folkeoplysning og debat. Samtidig har vi sproget tilfælles og kan derfor nemt kommunikere på tværs af grænser.

Derfor mener vi tre nordiske folkeoplysnings-organisationer: Stiftelsen Idébanken i Norge, Stiftelsen Ekocentrum i Sverige og Øko-net i Danmark, at vi i Norden kan komme til at spille en central rolle på verdensplan i udbredelsen af uddannelse for bæredygtig udvikling ved at gå forrest, udvikle konceptet i fællesskab og vise resten af verden med vore eksempler, hvordan det kan gøres. Det er derfor, vi tre nordiske organisationer er gået sammen om at udvikle og lancere projektet.




 


  LÆS MERE

 



Program for dansk lancering

Pressemelding fra Idébanken

Lancering i Göteborg