Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
     

Forside | Kontakt os
  NYESTE BLAD

Juni 2005, nr. 5758
Tema-nummer om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
Læs det nyeste nummer af Nyhedsbladet Øko-net

  ÅRSMØDE 2010

FÆLLESSKAB OG ANSVAR
– for en bæredygtig fremtid, i dag!


ØKO-NETs årsmøde 2010
d. 20.-21. marts i Ravnen,
Friland v. Feldballe på Djursland
– med generalforsamling
og seminar om uddannelse, netværk og handling for bæredygtig omstilling, rundvisning på Friland v. Steen Møller, økologisk festmiddag og klimaalarm-koncert med MIKAEL K (Klondyke) SOLO.



Læs mere – hent programmet som pdf




  ØKO-NYT

Tilbage til oversigt
 

14-06-2011
Bæredygtig udvikling eller politisk bekvemmelighed?



Pressemeddelelse ved Folkemødet på Bornholm – 14. juni 2011

Bæredygtig udvikling eller politisk bekvemmelighed?

Politikerne prioritere stadig ikke at vi skal uddanne os til en bæredygtig livstil! Der er mere og mere tale om en uansvarlige tilflugt i tavshedens fortrængelse. Mens det vi har brug for er en politisk balanceakt for bæredygtighed! Derfor tager Øko-net til Folkemødet på Bornholm med et OPRÅB om mere politisk fokus på den folkelige bæredygtighed og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU).

Danmark har brug for handling og politisk ejerskab på UBU-området. Derfor har Øko-net i samarbejde med 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, udarbejdet 7 anbefalinger om UBU, til regeringen og Folketinget. Målet er at sikre en alvorlig opprioritering af den danske indsats i forbindelse med FN-tiåret (2005-2014) for UBU. Disse anbefalinger blev præsenteret for regeringen og Folketinget d. 10. november 2010 ved en halvvejskonference for FN-tiåret for UBU. Men ingen har endnu taget dem alvorligt eller har indarbejdet dem i deres politik!

Anbefalingerne kom i anledningen af at FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (2005-2014) i 2010 er halvvejs. Tiåret blev vedtaget som en udløber af FN-verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002.
Erfaringerne viste dengang, at arbejdet med en bæredygtig udvikling ikke kan lykkes uden en kraftig intensivering af uddannelse for bæredygtig udvikling. En indsats hvor handlingskompetencer er vigtige, og der derfor lægges vægt på samspillet mellem teoretiske kundskaber, praktiske færdigheder og værdiprioriteringer og holdninger. Uden en sådan indsats kan vi ikke nå frem til en bæredygtig udvikling, hvor kommende generationer har samme muligheder som os.

Danmark har tilsluttet sig tiåret, bl.a. via UNECEs (FN’s økonomiske kommission for Europa) strategi for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, der blev vedtaget ved høj-niveau mødet i Vilnius mellem uddannelses- og miljøministre den 23. marts 2005. Regeringen fremlagde i slutningen af 2008 en dansk strategi for tiåret, men ellers har det ind til nu været meget begrænset med konkrete initiativer i Danmark i forbindelse med tiåret.

De 7 anbefalinger fra 92-gruppen til den danske regering, Folketinget og andre beslutningstagere er:

1. En national handlingsplan skal lanceres nu! (HOLD LØFTER)
2. Staten skal gå foran! (VISE AT DET ER ALVOR)
3. Bæredygtig udvikling er god økonomi – sæt penge af! (LANGSIGTET INVESTERING)
4. Et folkeoplysningsprogram for bæredygtig udvikling! (OPLYSNING OG DELTAGELSE)
5. UBU-uddannelse for alle – på hele kloden! (GLOBALT PERSPEKTIV)
6. Styrk det nordiske samarbejde! (SAMARBEJDE)
7. FN-tiåret er en start! (VEDVARENDE INDSATS)

De 7 anbefalinger til regeringen og Folketinget om initiativer i den sidste halvdel af tiåret kan hentes som pdf på følgende web-adresse: http://web.eco-net.dk/home/7UBU_anbefalinger2010.pdf

Under Folkemødet på Bornholm vil Øko-net være til stede og invitere politikere og andre interesserede til at tage stilling til de 7 anbefalinger. Vi må stille spørgsmålet: Hvad skal Danmark gøre, for at skabe uddannelse for en nødvendig bæredygtig omstilling?

Baggrund og politikernes balanceakt for bæredygtighed

BALANCEAKTEN indtog, i forbindelse med lanceringen af de 7 anbefalinger, Christiansborg Slotsplads, og minder fortsat politikerne og os alle om UBU! - siden d. 9. november 2010 har 4 af Jens Galschiøts store balanceakt-skulpturer prydet én af landets fornemste pladser. BALANCEAKTEN er et symbol for den nødvendige menneskelige balanceakt for en bæredygtig udvikling. Skulpturerne er det visuelle udtryk for en nordisk/international kampagne for Uddannel¬se for Bæredygtig Udvikling (2005-2014). De 4 skulpturer på Christiansborg Slotsplads markerer at der er fire år tilbage af FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, og markerer at der skal handling til i de sidste 4 år af FN-tiåret, og peger samtidig frem mod det næste store verdenstopmøde for bæredygtig udvikling, Rio+20, i Rio i Brasilien, juni 2012.

Jens Galschiøt som er kunstneren bag skulpturen fortæller: ”Idéen er at skabe et enkelt visuelt skulp¬turelt udtryk der kan blive et symbol på miljøproblematikken og bære¬dygtig ud¬vikling og det dilemma klimakrisen sætter os mennesker i. Balance¬skulpturerne symbolise¬rer den hårfine balance der skal til for at lave denne form for akrobatik. Kommer man til at lave en lille uovervejet bevægelse, falder man ned og slår sig ihjel. Kun ved konstant at kompen¬sere for ubalancen kan menneske¬skikkel¬serne holde sig på spidsen af masten. Det er netop forståelsen for ’balance kontra ubalance’, der er vigtig for os at integrere i vores ud¬dan¬nel¬ser og politiske beslutninger for at løse klimakrisen og skabe bære¬dygtig udvikling. Der er ikke noget i vejen med at forbruge jordens resurser, men hvis det gøres tankeløst opstår ubalancen, og vi falder ned fra vores ’balancestænger’.

Balanceakten er opstået på initiativ fra Øko-net i Danmark, der i samarbejde med to andre nordiske oplysningsforbund, Stiftelsen Idébanken (NO) og Ekocentrum (SE), og kunstneren Jens Galschiøt står bag skulptur¬opstillingerne og kampagnen for Udannelse for Bæredygtig Udvikling. Lars Myrthu-Nielsen fra Øko-net fortæller: ”Vi inviterer skoler og uddannelses¬institutioner og opfordrer dem til at deltage i projektet. De ud-dannelsesinstitutioner, der tilslutter sig projektet, vil arbejde for at integrere bæredygtighed i deres uddannelses-institution. De tre overordnede mål er:
• At undervisningen omfatter bæredygtighed i teori og praksis
• At institutionens drift er bæredygtig
• At institutionen skaber folkeoplysning og folkelig samt politisk debat om bæredygtig udvik¬ling


Yderligere oplysninger hos:

Lars Myrthu-Nielsen, sekretariatsleder, Øko-net / kampagneleder for Balanceakten
Kontakt: mobil tlf.: 4073 4324 eller eco-net@eco-net.dk
Web: www.eco-net.dk
Balanceprojektets websider: www.balanceakten.dk og www.thebalancingact.info

Fotos af Balanceakten fra Slotspladsen kan rekvireres gratis hos kunstneren
(Jens Galschiøt, mobil tlf. 4044 7058): http://www.aidoh.dk/?categoryID=337

Øko-net / Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis er medlem af de tre paraplyorganisationer:
“92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling” (22 danske miljø- og udviklingsorganisationer),
“Dansk Folkeoplysnings Samråd” (33 landsdækkende, folkeoplysende organisationer)
og “Projektrådgivningen” (266 danske udviklingsorganisationer)




 


  LÆS MERE

 



Hent PM som pdf

Læs mere om UBU i DK

Hent de 7 anbefalinger